Axis Mundi II is a space of energy between heaven and earth. Here we
can meet with our dreams, hope, doubt, sadness and joy.
Axis Mundi is a concept that relates to the vertical connection between
heaven and earth, but the work can also be understood horizontal as a
veil between this world and the other - this side of life and the other side.

Ev
en though the work is a kind of ecumenical ”prayer mat” with
references to all the different ways people have used to show their
prayers through candle lights, flags etc. my intention is not religous.
It is a work that speaks about our dreams and hopes which probably
aren’t that different throughout the world. In the moment the ditches
between the religions are doug deeper and deeper. I find it important to
pull the other way and point at things we have in common.

The project has been a kind of stage diving for glassartists. I have been
totally depending on other people being willing to provide me with the prayers.
In miraculous ways I received 150 prayers in different languages, from
different religions and with different alphabets. From young and old, men and
women, believers and even non-believers who helped me anyway - in their
own ways. Spirituality, apparently, is for everyone.

Measurements and technique: H: app. 3 m. W: 1,5 m.
A hanging “rug” made of 10-12 cm long blown glass tubes in different blue
nuances and clear glass balls, which are being mounted in long “chains”
of tubes and balls in turns. On the tubes there are hand written prayers
transferred to the tubes with sandblasting and enamel.


Axis Mundi II
er et energifelt mellem himmel og jord. Her mødes vi
med vores drømme, forhåbninger, tvivl, sorg og glæde.

Selvom Axis Mundi er et slags økumenisk ”bedetæppe” med referencer
til bedemøller, grædemuren i Jerusalem, rosenkranse, bedeflag og
lignende er mit ærinde ikke religiøst.

Det er et værk der handler om, at vi alle har drømme og forhåbninger,
hvor vi ellers kommer fra. Det peger på at vi udvikler os til et multi-
etnisk samfund, hvor vi skal finde ud af at være side om side med
hinandens forskelligheder, hvad enten vi bryder os om det eller ej,
og nødvendigheden af at finde de steder, hvor vi har noget til fælles,
og hvor vi kan mødes.

 

Projektet har karakter af stagediving for glasblæsere… jeg har været
fuldstændig afhængig af andre menneskers velvilje for at få de ca. 150
bønner, jeg har skullet bruge.

På forunderlig vis modtog jeg bønner på dansk, engelsk, svensk, tysk,
tjekkisk, japansk, koreansk, kinesisk, persisk, arabisk, bengalsk, hindi,
punjabi, hebræisk, swahili, kiswahili, luhya, kisiii, tamilsk med flere.
Der er bønner skrevet af gamle og unge, mænd og kvinder, troende og
ikke-troende, som alligevel har givet deres besyv med.
 


Teknik og mål:

H: ca. 3 m. B: 1,5 m.

Et stort hængende ”tæppe” bestående af 10-12 cm lange glasrør i
forskellige blå nuancer og klare glaskugler, som bliver monteret i lange
”kæder” af skiftevis rør og kugler/bobler. På rørene er der håndskrevne
bønner på forskellige sprog og fra forskellige religioner. Skriften er overført
med fotosensitiv sandblæsningsteknik og emalje, der er brændt på glasset.